Klinikken for Kvinder i Svære Tider

Find styrken i de svære tider

En pause til kroppen – og dig

I Klinikken for kvinder i svære tider møder jeg kvinder, der bærer på mere, end de fleste ser. Det kan være sorg, stress, livskriser, uro, traumer eller en følelse af at have mistet sig selv undervejs.

Derfor tilbyder jeg nu kropsterapeutisk massage som en forlængelse af det psykoterapeutiske arbejde. For nogle kvinder er det kroppen, der først reagerer. For andre er kroppen det sted, hvor roen kan begynde, når ordene slipper op.

Gennem nænsom, bevidst berøring arbejder vi med at genskabe kontakt til kroppen, give nervesystemet ro og slippe spændinger, der har sat sig over tid. Det er ikke “bare” massage – det er et sted, hvor du får lov at lande i dig selv.

Kropsterapeutisk massage

a person sitting in a lotus pose, yoga

Totum kropsterapi – en helhedsorienteret tilgang

Jeg er i gang med en efteruddannelse som Totum kropsterapeut, og behandlingerne bygger på Totums forståelse af kroppen som helhed. Her hænger det fysiske, følelsesmæssige og mentale sammen – og kroppen ses som et sted, hvor oplevelser og følelser lagres og viser sig som spændinger, uro eller smerter.

Behandlingen kombinerer blid massage, zonetryk, pulsering, bevidst nærvær og enkelte samtale-elementer, så kroppen støttes i at slippe – og du får mulighed for at komme tættere på dig selv.

a person sitting in a lotus pose, yoga

Elevbehandling med fagligt fundament

Behandlingen tilbydes som elevbehandling til reduceret pris, da jeg stadig er under uddannelse. Samtidig bringer jeg min baggrund som psykoterapeut og mit arbejde med kvinder i sårbare livssituationer med ind i rummet.

Du bliver mødt med respekt, varme og opmærksomhed – og med et professionelt blik, der rækker ud over det fysiske.

Behandlingen er for dig, der...

  • Har brug for ro i kroppen og sindet

  • Er overvældet, fastlåst eller presset

  • Kæmper med søvn, stress eller tankemylder

  • Har svært ved at mærke dig selv eller føle dig tryg i din krop

  • Trænger til et stille rum med omsorg, nærvær og tid

Behandlingen tilpasses altid dig og dine behov. Du behøver ikke have “noget galt” – det er nok at have lyst til at tage vare på dig selv.

Sådan booker du – og hvad det koster

Du kan vælge at booke en behandling direkte, hvis du blot ønsker et roligt kropsligt rum at lande i.

Du kan også kombinere samtaleterapi med kropsterapi, hvis du oplever, at det, du arbejder med, har sat sig i kroppen. Mange kvinder oplever, at kombinationen skaber en dybere forankring og hjælper med at integrere det, der bearbejdes i samtalerne.

Pris:

  • 400 kr hvis du er i et terapiforløb hos mig

  • 500 kr ved enkeltstående behandling uden samtale

Behandlingen varer ca. 50 minutter og foregår i klinikken.

Uanset hvilken vej du vælger, er du hjerteligt velkommen.

Scroll to Top